Tyrkiets sydkyst

Tyrkiet

Ferier på Tyrkiets sydkyst

Den turkise kyst, nåletræsskovene, vandrestierne, der snor sig gennem landskabet, de små, charmerende byer og strandene, der ligger gemt mellem Tyrkiets bølgende bakkeskråninger: Tyrkiets sydkyst eller Den tyrkiske Riviera har bare det hele. Overalt strømmer den usædvanlige gæstfrihed dig i møde. Det er lige meget, om du opholder dig i storbyen eller i en glemt landsby: Teen står altid parat. Og det bliver ikke kun ved én kop.

Mere om Tyrkiets sydkyst

Seværdigheder Tyrkiets sydkyst

Den tyrkiske Riviera kan byde på strande og en pragtfuld natur. Men også hvis du er til kultur, er der et hav af muligheder, fx i Olympos. Her er der masser af ruiner som fx et gammelt teater og gamle badhuse. Man kan tage på skønne vandreture i Adrasan-bugten, og undervejs passerer man Chimaera-bjergskråningen. I århundreder har der sivet gasser op fra jordbunden på dette sted, så det ser ud som om bjerget spyr ild. Langs kysten har jeg indtil flere gange spottet sæler, og somme tider kan man også få øje på en skildpadde.

Mad og drikke Tyrkiets sydkyst

Jeg er vild med de lækre retter, der serveres ved den tyrkiske Riviera. Fx kulakli-suppe med kikærter eller gözleme, et tortillaagtigt brød, der bl.a. er fyldt med gedeost. Der står også lækre mezes (en slags tapas) på menuen og naturligvis kebab. De velkendte søde sager er dog min favorit: Baklava, bulbul yuvası, sutlac og tavuk gogsu for at nævne et par enkelte. I Antalya kan det anbefales at smage ‘brændt is’, der er fremstillet af gedemælk. Find selv ud af, hvorfor denne lækkerbisken er så populær!

Vejret Tyrkiets sydkyst

Tyrkiets sydkyst kan byde på varme somre med næsten ingen nedbør. Foråret er også en smuk tid med et mindre varmt men alligevel dejlig solrigt klima. Solen skinner ca. 300 dage om året, så midt på sommeren når temperaturen ofte op over de 30 grader! Mellem november og februar kan der falde en hel del nedbør, og temperaturen daler til gennemsnitligt 15 grader.

close

De smukkeste ferieboliger: Tyrkiets sydkyst

Langt væk fra mængden

For at få Eliza was here til at fungere optimalt, bruger vi cookies. Se venligtst vores cookie-politik. Hvis du bruger vores hjemmeside, antager vi, at du er enig i vores politik. Gem cookie indstillinger