Lille luksusparadis i landlige omgivelser

Forrige
Næste

La Malvasia

Spanien Tenerife Arico

  • Fly inkluderet
  • Overnatning inkluderet
  • Billeje inkluderet
Fra pr. person

“Vil du opleve det ægte landliv på vores ø? Så råder jeg dig til at slå dig ned på min luksuriøse finca Casa Malvasia,” siger Martin med et stort smil. Jeg sidder i skyggen på Finca La Malvasias veranda sammen med Martin og hans søster Cristina og prøvesmager nogle af Tenerifes bedste vine. ”Der bliver produceret fantastiske vine på De Kanariske Øer,” siger Cristina og rækker mig et glas La Malvasia. ”What’s in a name?” Jeg indsnuser aromaen, fornemmer den salte smag og tænker, at hvis fincaen kan leve op til vinens standard, så bliver jeg her foreløbig. Træerne hvisker sagte i vinden, der er ikke en sky på himlen, og vinen er bare skøn! Det her er ren lykke.

Jeg tager endnu en slurk af vinen og sidder og falder i staver: Stedet er virkelig et sandt paradis på øens sydlige del. Området på ikke mindre end 80.000 m2 har udsigt over havet, og de tre charmerende casas ligger fredeligt i solskinnet. Faktisk er det en slags lejligheder, for der er masser af plads, og den traditionelle byggestil sørger for en landlig, autentisk stemning. ”Den vin, du lige smagte, kommer her fra stedet,” siger Martin og griner lidt af sin egen ’snuhed’. ”Vinproduktion var også før i tiden en af gårdens indtægtskilder. Jorden er frugtbar her, og jeg ønskede at føre traditionen videre.” Nu dyrker Martin - og det kommer ikke som nogen overraskelse -  Malvasia-druer.

De charmerende casas var oprindeligt landarbejderboliger. De husede på et tidspunkt også en fårehyrde , der producerede gedeost, og for over hundrede år siden blev de brugt som stalde til heste og kameler. Nu er bygningerne tryllet om til luksuriøse casas, hvor der er kælet for enhver detalje. Lejlighederne er rummelige og komfortable, og de royale terrassedøre sørger for en næsten fyrstelig udstråling. “Og nu er det så dig, der bor her,” smiler Martin. Da jeg lidt efter går ud på min terrasse gennem de nævnte terrassedøre, får jeg øje på en flaske Malvasia og et glas, der står parat til mig. Jeg smiler fornøjet: Casaen er præcis som vinen, som jeg slet ikke kan få nok af!

  • Swimmingpool: Ja
  • Aircondition: Nej
  • Strand: 7 km
  • Supermarked: 1 km
  • Landsby: 1 km
  • Restaurant: 1 km
  • Lufthavn: 22 km
  • Wi-Fi: Ja
  • Overnatning