Jeg slår mig ned på min smukke, private terrasse for at nyde solen, der snart går ned. Jeg udstøder et veltilfreds suk. Hvor har det været en vidunderlig dag! Min vært Ariane og jeg har været på en skøn travetur i omgivelserne omkring hendes Bed & Breakfast. Jeg vidste slet ikke, at dette område havde så mange spektakulære ting at byde på! Undervejs kom vi forbi de smukkeste træer og planter. Vi passerede også diverse historiske bygninger, men efter en stejl klatretur på 670 meter ventede den endelige belønning. Oppe på toppen kunne man se ud over hele Penedés-dalen, og jeg fik endda også øje på forskellige skjulte dale! Vi sad og nød den pragtfulde udsigt og hvilede os lidt, inden turen gik tilbage til Arianes Bed & Breakfast.
Nu er solen ved at forsvinde ude i horisonten, og jeg sidder og nyder dens sidste stråler. Duftene fra grillen når mine næsebor, for i aften har Ariane og hendes mand inviteret mig på en typisk spansk grillaften. Kan man tænke sig en bedre afslutning på en fantastisk dag?
Dobbeltværelse med moderne og hyggelig indretning. Soveværelse med to enkeltsenge eller en dobbeltseng. Badeværelse med brusebad og hårtørrer. Værelset er udstyret med ventilator, aircondition, varme, myggenet samt Wi-Fi.
Pris udelukkende baseret på ophold med morgenmad. Inklusiv lejebil (med ingen selvrisiko) samt sengelinned og håndklæder. I forbindelse med billejen skal bilens hovedfører være i besiddelse af et gyldigt kreditkort i hovedførerens eget navn (med pinkode). Forudbetalte kreditkort accepteres ikke.
Familieværelset har moderne og hyggelig indretning. Der er to soveværelser, der er forbundet med hinanden via badeværelset. Det ene soveværelse er indrettet med to enkeltsenge, det andet med en dobbeltseng. Fra det ene soveværelse er der udgang til den private terrasse. Herfra er der smuk udsigt over haven, swimmingpoolen og vinmarkerne. Badeværelset har brusebad og hårtørrer. Værelset er endvidere udstyret med ventilator, aircondition, varme, myggenet samt Wi-Fi.
Pris udelukkende baseret på ophold med morgenmad. Inklusiv lejebil (med ingen selvrisiko) samt sengelinned og håndklæder. I forbindelse med billejen skal bilens hovedfører være i besiddelse af et gyldigt kreditkort i hovedførerens eget navn (med pinkode). Forudbetalte kreditkort accepteres ikke.
Vær opmærksom! Hvis du skal på ferie med 4 personer eller mere, anbefales det at booke en opgradering eller en ekstra bil. Du kan vælge at opgradere bilen i booking trinnene. Vil du booke en ekstra bil? Så kontakt os.