Paraiso Perdido Casa Rural

Dit hjerte fortæller dig altid sandheden. Jeg møder somme tider mennesker, der har gjort denne sætning til deres livsmotto. Som fx hollandske Minouche. Hun og hendes mand Serge har skabt Paraiso Perdido Casa Rural, og efter et  besøg i deres ’tabte paradis’ er jeg faktisk også fortabt.

Da jeg går ind gennem porten, sagtner jeg helt automatisk farten, da jeg kommer forbi de sagte viftende palmer og de imponerende arabiske lanterner. Her er en atmosfære, der ikke er til at komme udenom: Roen daler ned over mig og kalder et smil frem på mine læber. Jeg finder Minouche i ‘jaimaen’, det store marokkanske telt i haven, og hun har præcis den samme udstråling som den smukke finca. Vi sætter os til rette i de farvestrålende puder med et glas cava, og hun fortæller mig sin historie. ”Serge og jeg boede i London. Vi havde travle jobs, og livet drønede bare derudad. Men vi havde en drøm: Vi bliver her lidt endnu, sparer lidt mere sammen, og så tager vi afsted. Til et roligt sted ved havet med masser af solskin. Jeg blev gravid, vi valgte Spanien og tog afsted. Vi ledte med lys og lygte og så på næsten alt fra forladte meditationssteder i bjergene til faldefærdige bordeller midt i storbyen. Og så fandt vi Costa de la Luz. Jeg faldt pladask for stedet.” Jeg genkender følelsen: Stranden, lyset, Atlanterhavet og de autentiske andalusiere. ”Det var det helt rigtige sted til vores tabte paradis, hvor tid ikke spiller nogen rolle, hvor status er helt uvigtig og hvor man kan lade det hektiske byliv bag sig.”

Det begynder at skumre, lanternerne bliver tændt og teltdugen duver i aftenvinden. Jeg har allerede fundet en masse gode steder at slå mig ned, og jeg har egentlig slet ikke lyst til at rejse mig igen. Og så har jeg ikke engang nævnt swimmingpoolen eller min egen idylliske cabana i arabisk stil. Jeg smiler: Et tabt paradis. Mit hjerte slår over en ekstra gang, ja, jeg er håbløst fortabt.