Der findes ikke i hele Europa et sted som Madeira. Frodige, skovklædte bjerge, rå klinter og mageløse udsigter sørger for, at jeg indimellem har svært ved at tro, at jeg faktisk er i Europa. Hovedstaden Funchal indbyder til at slentre rundt i de smalle gader med små, charmerende forretninger. Her kan jeg vandre omkring i timevis. Hvad mon alle de gamle bygninger har oplevet i tidens løb? De fleste af dem har mere end 500 år på bagen! Og det var også her i Funchal, jeg opdagede, at Madeira ud over den smukke natur har andet og mere at byde på, nemlig en helt unik gastronomi og et hyggeligt byliv.
Madeira, der ligger sydvest for Portugal, er berømt for sine mange blomster og for det udbredte netværk af vandrestier, levadas, hvor man kan vandre rundt i timevis og udforske øen. Jeg er især en beundrer af den smukke nordkyst med de rå klinter og vandfald, som Madeiras lokale befolkning kalder ’brudeslør’. Den smukkeste udsigt på Madeira har man fra Pico Ruivo. Der venter dig først en klatretur på 2 kilometer, men udsigten fra toppen er alle anstrengelserne værd. På en klar dag kan man se helt til Sao Laurenco. Man føler sig i bogstaveligste forstand helt oppe i skyerne på denne bjergtop!
Når jeg er i hovedstaden Funchal, bestiller jeg gerne espetada, en typisk Madeira-ret bestående af oksekødsspid krydret med laurbær. Hvis du kommer til at bestille retten espada på din ferie i stedet, så bliver du måske lidt overrasket. Espada er sort sværdfisk, der også er en populær fisk på Madeira. Fiskens udseende inden tilberedning virker måske en smule skræmmende, men smagen overrasker meget positivt. En lokal favorit er espada med banan, måske en underlig kombination, men det er faktisk ret lækkert at kombinere fisk og denne tropiske frugt. Prøv det! Selvfølgelig vil jeg også anbefale dig at kombinere retterne med den lokale vin. Så kan du næsten ikke gå galt i byen. Velbekomme!
Madeira har et varmt klima, og af og til kan der falde en hel del nedbør. De store højdeforskelle gør, at klimaet kan variere betydeligt, på bjergtoppene kan det fryse, det sker ikke ude ved kysten. Hovedstaden Funchal er mere tør og solrig end resten af Madeira. Egentlig er temperaturerne altid behagelige. Gennemsnitstemperaturen om sommeren er normalt på omkring 23 grader og om vinteren omkring 15 grader. Øen har et mikroklima, der gør, at temperaturen kan stige og dale i løbet af dagen, og alt efter hvor du befinder dig. Derfor er det en god ide at pakke en ekstra sweater, for at du ikke kommer til at fryse, især til om aftenen, hvor det godt kan blive lidt køligt.
Vil du også se mine rejser til Portugals fastland? Tag da et kig på Algarve eller Costa de Lisboa.
De smukke bjerge på Madeira kan gøre køreturen lidt udfordrende. På øen har de for nyligt renoveret og udvidet deres motorvejssystem, så det er nemt og hurtigt at komme omkring på øen. Udover motorvejene er landevejene til tider stejle og smalle og kræver ekstra opmærksomhed. Vejene er for det meste sikrede med autoværn, hvilket gør de stejle nedkørsler mindre spændende.
Tip: Når du booker en flyrejse hos mig, er der altid en lejebil inkluderet af den mindste kategori. Hvis du vil køre i en bil med en større motor, så du lettere kommer op ad de stejle veje, er dette også muligt. Når du bestiller en rejse, kan du i bookingprocessen, mod en merpris, opgradere din lejebil. Nedenfor finder du mine ferier til Madeira!