En lille romantisk landsby…

4-værelses lejlighed privat swimmingpool
Forrige
Næste

Aldeia da Mata Pequena

Portugal Costa de Lisboa Mafra

  • Fly inkluderet
  • Overnatning inkluderet
  • Billeje inkluderet
Fra 2307,- pr. person

Når du ser de autentiske huse ved Aldeia da Mata Pequena første gang, er det svært at tro, at stedet for et par år siden bestod af ruiner. Da Ana og Diego stødte på den forladte landsby, forelskede de sig med det samme i stedet. Som restauratør gik der ikke lang tid, før Diegos fantasi arbejdede på højtryk. Han ville sammen med Ana bringe landsbyen tilbage til sin originale stand og opbygge den til en lille by af autentiske landlige ferieboliger. Og det er lykkedes! Når du træder over stentrappen, kan du let ledes til at tro, at husene altid har stået her, stolte og strålende i det grønne landskab.

Fuld af forundring går jeg langs husene, der alle er unikke. Det ene hus er af bygget natursten, det næste er hvidt sandblæst med blå eller gule detaljer. Vinduerne, som er af træ, omringes af smukke lyserøde blomster, og fra disse vinduer har du den fineste udsigt til de gyldne bakker i området. Da Ana ser mig, kommer hun mig i møde med et glas portvin. Sammen kigger vi indenfor i husene. Hvert hus er indrettet med masser af kærlighed; Møblerne er antikke og samlet blandt familiemedlemmer og venner i området. Jeg kan sidde i timevis og lytte til Anas fortællinger om dette sted. Deres unikke indkvartering bringer fortiden tilbage til os.

Da vi kommer ud igen, tager jeg en dyb indånding, mens jeg kigger ud over det flotte landskab. Luften er så frisk og ren. ”Smukt ikke?” siger Ana. ”Jeg bliver heller aldrig færdig med at kigge på denne udsigt”. Jeg tror, at det her bliver en skøn ferie…

  • Swimmingpool: Nej
  • Aircondition: Ja
  • Strand: 20 km
  • Supermarked: 4 km
  • Landsby: 8 km
  • Restaurant: 100 m
  • Lufthavn: 35 km
  • Wi-Fi: Ja
  • Overnatning og morgenmad