Quinta da Mesquita

“Amber, Water, Buddha, Earth, Orange, Natura, Violet, Almendra og Palm.” Min vært Manuela smiler, mens hun remser lejlighedernes navne op. “Navnene henviser til naturelementerne.” Når man kører ind på det 50.000 m2 store landsted, er roen og det udstrakte område da også det første, man lægger mærke til.

“Min mand og jeg ledte i begyndelsen af 90’erne efter et smukt stykke natur, hvor vi kunne tilbringe weekenderne og ferierne med familien. Ejendommen på landstedet var forladt og i en meget dårlig forfatning, men det vigtigste var naturen og stilheden, stedet var ’sereno’. Vi ville lade vores børn opleve, hvordan det er at avle frugt og opdyrke landet; lære dem naturen at kende i dens mest oprindelige form.” Manuela og jeg står og bager brød og laver en traditionel, lokal ret efter en gammel familieopskrift. Quintaens oprindelige stenovn fungerer stadig til fuld tilfredshed. Jeg smiler og kommer pludselig i tanke om, at jeg skulle plukke ferskner, appelsiner og figner i frugthaven inden aftensmaden. Manuelas mand kommer mig i møde udenfor. “Smag lige her!” Han har plukket en fersken. “Uhm, lækker!” Jeg står og betragter omgivelserne i fred og ro, livet er fuldstændig ‘calmamente' her på stedet. Det er lykkedes at skabe et sted, hvor alt er et med naturen. Lidt længere henne ligger den autentiske, røde quinta med de små tårne og de nye lejligheder og skinner i solskinnet og alt er roligt ’calmo calmo’... Da de spurgte mig, hvor jeg ville overnatte, sagde jeg: “I ‘Water', tak.” Sådan føler jeg mig nemlig her: Som en fisk i vandet. Om lidt vil jeg nyde aftensmåltidet, som jeg stod og lavede med Manuela, i solen på min balkon. Min lejlighed er som alt andet her på stedet: Enkel, smagfuld og harmonisk. Indendørsarkitekten har gjort et perfekt arbejde, så stemningen inden døre understreger naturen udenfor. Ikke langt herfra ligger Praia de Armação de Pêra, med Atlanterhavets bølger som største attraktion. Jeg har faktisk tænkt mig at tage en hurtig dukkert inden solnedgang.