Quinta de Sao Gabriel

 “Eliza, kommer du?” Jeg står ved kanten af terrassen på Quinta de Sao Gabriel, og der breder sig et tilfreds smil på mine læber. “Hvor er her bare fantastisk smukt! Jeg kan næsten ikke tro mine egne øjne.” Jeg vender lidt imod min vilje ryggen til de grønne bakkeskråninger og vinmarkerne og følger efter ejeren hen mod gården. Hun viser mig ind på mit rummelige værelse. “Se, her skal du bo i de kommende dage!” Jeg lader mig dumpe ned på sengen sammen med mine tasker og kigger mig nysgerrigt omkring. Lyset strømmer ind gennem de store vinduer, men værelset er alligevel dejligt køligt. Ejeren fortæller med stolthed i stemmen om stedets unikke historie. For et stykke tid siden besluttede hun sig til at lægge sit liv fuldstændigt om og at sige sit job op som lærer for at drive hotellet her. Det har været et kæmpearbejde at trylle den mere end 100 år gamle gård om til det, den er i dag, men det har været alt sliddet værd. “Nu skal du få lov til at slappe lidt af i fred og ro,” afslutter hun sin historie. Jeg har faktisk også lyst til at tage mig en lille lur. Mine tanker kredser stadig om swimmingpoolen med den vidunderlige udsigt. Hvis den står på afslapning nu, kan jeg jo lige så godt nyde lidt luksus omkring poolen samtidig, ikke?