Altandørene åbnes, og ind strømmer de varme solstråler. Jeg indånder den friske luft, og duften af appelsintræerne udenfor får mig til at smile. Små hoteller har bare en helt unik kvalitet og charme.
Leder du efter lidt luksus, men på et autentisk, hyggeligt plan, så er mine små hoteller det perfekte for dig.
Afslapning er en nødvendighed når man har en travl hverdag. Derfor prøver jeg altid at prioritere at afsætte dage til ferie og hvile. Nogle af de bedste steder at finde ro og slappe af, er små hoteller med smukke omgivelser. Her kan man ånde ud og nyde den lokale charme og kulør. På mine pakkerejser til Middelhavet, kan du især opleve glæden ved at besøge små, autentiske steder, med friheden til at opleve omgivelserne i din egen lejebil.
Jeg elsker at finde unikke steder – den slags steder hvor man kan mærke at ejeren har lagt hjerte og sjæl i hver eneste lille detalje. Især i Italien og Spanien kan du finde små, hyggelige hoteller med sans for det autentiske. Er du til steder med lækre, luksuriøse faciliteter, såsom wellness, har Sicilien nogle skønne muligheder.