Podere Tina

På vej til Podere Tina i det maleriske Toscana er jeg ved at falde i staver over de smukke, grønne omgivelser. De smalle veje snor sig gennem et landskab med træer og floder. Jeg er blevet tippet af min italienske ven Massimo. Han sagde, at det her indkvarteringssted lige var noget for mig og insisterede på, at jeg skulle kigge forbi næste gang, jeg var i Italien. I mellemtiden ved jeg, at Massimo er fuld af gode ideer, så jeg er ret sikker på, at Podere Tina er et besøg værd.

De italienske cypresser langs indkørslen til Podere Tina fører op til villaen. Super romantisk! Disse træer får mig til at tænke på alle de skønne ferier, jeg har haft i Italien. Ejer Henri kommer og tager imod mig, da jeg stiger ud af bilen. ‘Ciao Bella, velkommen til Podere Tina!’ ler han. Henri giver mig et italiensk kindkys, og derefter spadserer vi sammen rundt og beundrer omgivelserne. Villaen ser ud til at høre hjemme i en eller anden roman; den er opført af natursten med detaljer i træ, og der er små, romantiske hyggekroge overalt. Udsigten fra den blomstrende have over de omkringliggende bjerge er magistral. Podere Tinas autentiske indretning giver mig en hjemlig og gæstfri fornemmelse. Vi går gennem villaen, og jeg forelsker mig med det samme i bogreolen i stuen, da vi kommer forbi. Jeg forestiller mig, at der for hundrede år siden boede en romantisk forfatter her på stedet, med Toscana og denne villa som muse.

‘Jeg har reserveret den flotteste lejlighed til dig, Eliza,’ siger Henri og bringer mig tilbage til virkeligheden. Fra min private terrasse virker lejligheden endnu flottere. ‘Tak, Henri, jeg er sikker på, at det her er det perfekte sted at slappe af på!’ siger jeg. Da Henri er gået, får jeg øje på tre flasker god vin på køkkenbordet. Jeg åbner en flaske, og i samme øjeblik bliver der banket på døren. Det er Massimo. Sikken overraskelse! Vi sætter os på terrassen og skåler på alletiders ferie…