Jeg var på udkig efter et nyt sted, hvor jeg kunne slappe helt af… Et sted, hvor jeg kunne have lidt tid for mig selv, væk fra masseturismen; et sted, hvor jeg rigtigt kunne nyde. Lige præcis dét har jeg fundet i det østlige Kreta, mellem de uberørte bjerge og oliventræer – ved Villas Delight.
Jeg sidder på min overdækkede terrasse og kigger ud over de uendelige olivenmarker. Når jeg prøver at regne ud, hvor mange træer der er, bliver jeg blændet af solens stråler, der spejler sig i min private swimmingpool. Jeg hopper i vandet og kigger på min villa. Kontrasten mellem den grønne, frodige natur og naturstenene, husene er bygget af, giver mig en følelse af harmoni. Også indenfor passer elementerne godt sammen. Villaen er autentisk indrettet med traditionelle træmøbler og et køligt stengulv. Det passer perfekt til min idé om et ægte græsk hus.
”Har du fået en chance for at slappe lidt af?” George kommer gående med et stort smil. Den venlige ejer gør sit bedste for at forkæle sine gæster. Da jeg ankom i går, gav han mig en masse tips til, hvad der er af sjove ting at lave i området. I aften tager jeg til Sitia, en lille havneby i nærheden, for at besøge Georges restaurant. Her kan man spise de lækreste græske retter. Jeg kan ikke vente!
Det er muligt, at der på reservationstidspunktet er andre tjenester og faciliteter åbne/lukkede end når din ferie starter pga. Covid-19. Da tjenester og faciliteter er underlagt konstante ændringer hos hotellet, kan vi ikke stilles ansvarlig for godtgørelse af disse elementer.
Vær opmærksom! Hvis du skal på ferie med 4 personer eller mere, anbefales det at booke en opgradering eller en ekstra bil. Du kan vælge at opgradere bilen i booking trinnene. Vil du booke en ekstra bil? Så kontakt os.