“Vidste du forresten, at Palatakia er afledt fra ‘palati', der er det græske ord for palads.” Henri kigger på mig med et muntert glimt i øjet. Nej, det vidste jeg ikke, men jeg burde have vidst det. Hvor er det her et pragtfuldt sted! Henri og Alexandra gør alt for at videreføre øens stolte traditioner, det er ikke svært at se. Da jeg ankom for en time siden, beundrede jeg begejstret stenhusene med de smukke træskodder, den skønne pool og de hyggelige solkroge.
Henri peger på en bænk i solen. Jeg sætter mig behageligt til rette, mens Henri åbner en flaske vin og fortæller sin spændende historie: Hvordan han og Alexandra for mange år siden faldt over disse forfaldne huse og tryllede dem om til skønne ferieboliger. “Vi ville bibeholde den oprindelige stil, men med nutidig komfort.” Jeg synes, at de har haft held med deres foretagende. Og jeg ville ikke have noget imod at blive lidt længere i dette cypriotiske palads!
