Zakynthos

Grækenland

Du tror måske, at man ret hurtigt kommer til at kede sig på en ø på kun 400 kvadratkilometer. Det er absolut ikke tilfældet, når det drejer sig om Zakynthos! Jeg er vild med de imponerende kalkstensklipper, der knejser lodret op af havet på øens nordlige og vestlige del. Man fornemmer også stadig den autentiske atmosfære i  Zakynthos-By. Og jeg er ikke den eneste, der holder af Zakynthos. Hvert år kommer tusindvis af Middelhavets havskildpadder til Grækenlands lille paradis for at lægge deres æg på stranden!

Mere om Zakynthos

Ferie på Zakynthos


Seværdigheder på Zakynthos

Zakynthos kan byde på smuk, grøn natur, et krystalklart, azurblåt hav og gamle, hyggelige landsbyer. Man kan snorkle mellem de farvestrålende fisk, og hvis du er heldig får du måske følgeskab af en skildpadde! Den berømte ´shipwreck beach´ er absolut ikke den eneste skønne strand på øen. Porto Vromi fx er en smal strand midt i grønne, klippefyldte omgivelser. Tag også på en sejltur og oplev Zakynthos fra søsiden. De imponerende klippeformationer og grotter ved havet sørger for enestående panoramaer.

Mad og drikke på Zakynthos

På mine rejser rundt på Zakynthos havnede jeg engang på en lille restaurant i Zakynthos-By og stiftede der bekendtskab med øens stolte, kulinære traditioner. Salater, supper, kød- og fiskeretter – alt smager himmelsk. Husk også at smage på de mange forskellige oste, der er en fin afslutning på et godt måltid!

Vejret på Zakynthos

Somrene på Zakynthos er varme og tørre. Det kan nemt blive meget varmt, så derfor foretrækker jeg at finde et behageligt sted i skyggen eller tage mig en forfriskende dukkert i havet. Temperaturen begynder at stige i maj måned, og om sommeren ligger den på ca. 30 gr. Der kan falde en del regn om vinteren, og gennemsnitstemperaturen ligger på omkring 15 gr.

close

De smukkeste ferieboliger: Zakynthos

Langt væk fra mængden

For at få Eliza was here til at fungere optimalt, bruger vi cookies. Se venligtst vores cookie-politik. Hvis du bruger vores hjemmeside, antager vi, at du er enig i vores politik. Gem cookie indstillinger