Santorini

Grækenland

Jeg opfatter i bogstaveligste forstand øen Santorini som et mirakel fra naturens side. Øen er opstået som følge af, at en gigantisk vulkan kom i udbrud på havbunden. Det eneste, der stak op over vandoverfladen, var vulkanens sider, og Santorini opstod på kanten af krateret. På øens vestlige del stiger stejle klippevægge op af havet. De kridhvide huse i solskinnet danner en spektakulær kontrast med den sorte lava. Sådan et syn ses ikke andre steder i Grækenland. Og når du har smagt Vinsanto – øens dessertvin – siger du til dig selv, at du bliver her resten af dit liv!

Mere om Santorini

Seværdigheder på Santorini

Når jeg er på Santorini stornyder jeg de skønne strande, det azurblå hav og de smukke udsigter fra kratervæggene. Et andet must under ferien på Santorini: Du skal selvfølgelig se solnedgangen ved Oia, der ifølge pålidelige kilder er verdens smukkeste. De hvide huse med de blå tage er en seværdighed for sig. Jeg kan slentre rundt i timevis og nyde de pragtfulde udsigter over havet. Hvis du er interesseret i Santorinis historie, er det gamle Thera eller Santorinis arkæologiske museum absolut et besøg værd.

Mad og drikke på Santorini

Jeg elsker Santorinis karakteristiske retter af råvarer, der er dyrket på den vulkanske jordbund. Fava-bønner, hvide auberginer og carpes er ofte anvendte ingredienser i det lokale Santorini-køkken. Øen er også kendt for sine velsmagende vine. Lige siden oldtiden har man produceret forskellige vine her på stedet, som fx Vinsanto. Da jeg gæstede en af vinregionerne, lagde jeg vejen forbi nogle af de gamle vingårde. Mange har åbnet dørene for turisterne, og et par af dem er endda lavet om til museum.

Vejret på Santorini

Om sommeren regner det sjældent på Santorini. Gennemsnitstemperaturen er omkring 29 grader. Heldigvis kan man sagtens køle af på de skønne strande! Om vinteren daler temperaturen betydeligt, og der kan falde en hel del nedbør.

close

De smukkeste ferieboliger: Santorini

Langt væk fra mængden

For at få Eliza was here til at fungere optimalt, bruger vi cookies. Se venligtst vores cookie-politik. Hvis du bruger vores hjemmeside, antager vi, at du er enig i vores politik. Gem cookie indstillinger